Rastepladser til autocampere og campingvogne

Lyt

I Halmstad finder du overnatningspladser med masser af oplevelser lige rundt om hjørnet. Her er du tæt på alt, uanset om du vil ind til centrum, opleve naturen, spille golf, besøge landsbyen eller nyde havet. Det bedste er, at du kan få det hele på kort tid.

Her præsenterer vi overnatningspladser til hovedsageligt autocampere, men flere af dem tager imod campingvogne, eksempelvis Skallkrokens havn og Wapnö Gårds plads.

Vi ved at en god overnatningsplads kan være et problem. På en positiv måde. For hvis du trives, kommer du jo gerne tilbage. Så vi håber at se dig her i Halmstad – igen og igen. Du vil altid føle dig velkommen.

Bykernen

Vil du mærke byens puls og have adgang til det meste? Så er der ikke noget bedre end en beliggenhed lige ved vandet, kun en kort gåtur til shopping, restauranter, teatre og biografer.

På Citycamp Halmstad har du Nissan som nærmeste nabo. Overnatningspladsen ligger på kajen og har plads til 27 autocampere, 20 af pladserne har tilgang til el. Af bekvemmeligheder kan nævnes: Toilet, påfyldning af ferskvand, tømning af både kassettetoilet og gråt vand samt beholdere til forskelligt affald.

Halmstads Segelsällskaps overnatningsplads ligger ved Nissans udmunding, godt en kilometer syd for Halmstads centrum, lige ved Västra strand. Der er ti pladser til autocampere med tilgang til ferskvand og el. Brusebad, toilet, vaskemuligheder og Wi-Fi.

Ved golfbanerne

Hvis du er golfentusiast, vil vi gerne slå et slag for overnatningspladserne ved Halmstads golfbaner. Du kan ikke komme meget tættere på din interesse. Der er lidt Grand Slam over disse overnatningspladser.

Halmstad Golfarena har 10 overnatningsplader med adgang til el, ferskvand, toilet og brusebade, tømning af gråt vand og toilettank. Her findes en golfbane, et indendørsanlæg, som er unikt for Sverige, til golfspillere, motionister og med overnatningsmuligheder og restaurant. Nærheden til havet giver den lille ekstra guldkant.

Haverdals Golfklubb har seks overnatningspladser med tilgang til el. Et perfekt sted, hvis du vil kombinere turen med autocamperen med naturskøn golf på deres 18-hullers bane. Lige ved siden af har du desuden Haverdals fantastiske naturreservat, som appellerer til fantasien.

Tönnersjö Golfklubb har 22 overnatningspladser ved ranchen. Nogle på græs, andre på grus. Der er tilgang til el. Her finder du en naturskøn golfbane med 18 huller, en pragtfuld udsigt og et udfordrende layout. Der er også en Pay & Play bane med 9 huller – perfekt til dig, som vil prøve at spille golf.

Ved havet

Vil du gerne tæt på havet og nyde magiske solnedgange og brisen fra havet? Drømmer du om at vågne til en fantastisk havudsigt? Her kan din drøm gå i opfyldelse.

I Grötviks maleriske havn er det en række overnatningssteder, der stilles til rådighed af Grötviks Segelsällskap. Her kan du nyde havet og den naturskønne vandresti, Prins Bertils Stig. Halmstad Wake Park ligger ved siden af. Her er toiletter, brusebad, vaskerum og Wi-Fi. El og vand indgår, afhængig af tilgængelighed.

Gullbrannagården er en campingplads, som er åben året rundt. Den er pragtfuldt beliggende lige syd for Halmstad. Overnatningspladserne ligger smukt i skovbrynet, centralt men alligevel i et roligt område. Tæt ved campingpladsen finder du en lang, børnevenlig sandstrand. Her er hyggelige og smukke vandrestier og cykelstier.

Skallkrokens havns beliggenhed har gjort den velbesøgt af autocampere og campingvogne. De besøgende sætter pris på området med dets skønne sandstrande og vidunderlige naturreservat. De 10 pladser har tilgang til el, toilet, brusebade (handicapvenligt), vaskemuligheder, affaldshåndtering, toilettømning og tømning af gråt vand.

På Strandgårdens Camping, et stenkast fra havet, er der 8 pladser med tilgang til el og en servicebygning. Gårdens restaurant, café, kiosk og bageri har åbent hele sommeren.

Midt i naturen

En overnatningsplads betyder dyr, bølgende, opdyrkede marker og vidunderlig natur. Der er netop det dejlige ved Halmstad. Livskvaliteten er altid i nærheden.

På Wapnö Gård, som ligger tæt ved stranden, er du i nærkontakt med køerne. De 50 pladser på grus er åbne året rundt for både autocampere og campingvogne. Her kan du kigge på kalvene, handle i gårdbutikken, spise i restauranten eller gå en tur i slotsparken. Tilgang til toilet og tømning af gråt vand mod gebyr.

Markerne breder sig ved Lilla Böslid. Vest for bondegården er der 10 overnatningspladser på grus. Der er åbent 1. maj – 30. september. Området, som er hundevenligt, ligger kun cirka 1 kilometer fra havet. Der er mulighed for at tømme gråt vand og toilettank

Mere overnatning

Mere af Halmstad