8 grunde til at cykle i Halmstad

Lyt

Søger du efter en cykelvenlig ferie? Så indstil søgningen. Halmstad tilbyder dig og dine rejsefæller den ultimative cykeloplevelse.

Her er ture til dig som søger ture på mountainbike, oplevelser på fatbike, hyggecykling eller en hyggelig familietur. Kombiner din tur med dybe skove, salte dukkerter, åbne marker, kulinariske madoplevelser fra naturens spisekammer og kulturelle oplevelser. Halmstad er cyklernes by, det er allerede en gammel nyhed. Her får du ganske enkelt mere ud af cykellivet.

  1. Nærhed til alt
  2. Flere skønne cykelruter
  3. Cykeludfordringer – fatbike, mountainbike og hyggecykling
  4. Cykelvenlig destination
  5. Nemt at leje en cykel
  6. Kulinariske oplevelser
  7. En forfriskende dukkert findes altid i nærheden
  8. Oplev naturen med naturpas

1. Nærhed til alt

Spænd cykelhjelmen, hop op på sadlen og kør hvorhen du vil på 10 minutter. Kontrasternes by giver dig både friske vinde fra havet og skovture i frodige områder inden for en radius af 20 kilometer. Halmstads Tourist Center giver dig vores bedste udflugtsmål, som du kan opleve fra sadlen.

Cyklister går ved livreddertårnet i Tylösand

Foto: Patrik Leonardsson

2. Flere skønne cykelruter

I Halmstad finder du, ud over Kattegatruten, flere cykelruter med skøn udsigt over både kyst og indland, som eksempelvis Hyltestien, Laxaruten og Tylösandruten. Halmstad Tourist Center guider dig og dine rejsefæller til din bedste cykeltur og giver inspiration til cykelstierne, der fører dig rundt i og omkring Halmstad.

Kattegatruten 395 kilometer

Kattegatruten (Sve)eksternt link, åbner i nyt vindue, som blev årets cykelrute i Europa 2018, får dig til at opleve den spektakulære natur langs vestkysten på meget tæt hold. Cykl gennem maleriske fiskerlejr, blomstrende enge, frodige skovpartier og vidtstrakte landskaber på en 395 kilometer cykelvenlig rute fra Helsingborg til Gøteborg.

Laxaruten 25 kilometer

Laxaruten (Sve) oplever du en række små perler omkring Halmstad centrum. Den 25 kilometer lange Laxarute passerer blandt andet Picassoparken, Stadsbiblioteket, Norre Katts Park, Örjans Vall, Slottsmöllan, Snöstorps kirke, Hallarna, Fyllebro og Östra strand.

Tylösandsruten 25 kilometer

Tylösandsruten (Sve) – En 25 kilometer lidt mere landlig tur i nærheden af Halmstad centrum. Du passerer blandt andet Halmstad Slot, Tylösand, Söndrums kirke , Galgberget, Hallandsgården og Norre Katts Park på turen.

Hylte-ruten 165 kilometer

Hvis du cykler Hylteslingan (Sve)eksternt link, åbner i nyt vindue mod øst, vil du opleve et andet Halland med dybe skove og spejlblanke søer. Sporet passerer gennem kuperet terræn i et landskab, præget af søer og skove. Hylte-ruten starter og slutter i Halmstad.

Banvallsruten 250 kilometer

Man kan sagtens cykle fra kyst til kyst mellem Halmstad og Karlshamn. Banvallsruten (Sve)eksternt link, åbner i nyt vindue finder du på den gamle dæmning gennem smukt og varieret terræn.

3. Cykeludfordringer – fatbike, mountainbike og hyggecykling

Forær dig selv en herlig fatbiketur på stranden med Kitekalle. Eller kør en dejlig hyggetur i smukke omgivelser. Her er cykeloplevelser og udfordringer i al slags vejr og på alle årstider.

4. Cykelvenlig destination

En cykelvenlig destination handler om et godt værtskab for dig som cyklist. I Halmstad ved vi, hvordan det er, når man mister pusten og alt føles op ad bakke. Derfor tager vi os kærligt af både dig og din cykel.

Pumper

Du kan få luft i dækkene flere steder. Blandt andet på Stora Torg, Halmstad Resecentrum , Högskolan i Halmstad og Östra Lyckan. Find den nærmeste cykelpumpe på halmstad.se.

Cykelopbevaring med pusleplads.

Hvis du overnatter, er der cykelparkering på både Tylebäck Hotell & Konferens og Pine Cottage, hvor gæsterne kan låse deres cykel inde. Begge steder har også en pusleplads med cykelpumpe, cykelolie, værktøj og ladestation til elcykler, så du er klar til at trampe videre. Du kan selvfølgelig også rengøre cyklen, hvis det er nødvendigt. Også Grand Hotel har en cykelparkering, hvor gæsterne trygt kan opbevare deres cykel.

Reservedele og cykelforretninger

Du kan få reservedele til din cykel hos Sportson, Levin & Nilsson og Team Sportia Flygstaden.

5. Nemt at leje en cykel

Er du i Halmstad, men mangler en cykel. Ikke noget problem! I Halmstad kan du nemt leje en cykel hos Rent-a-bike Halmstad, og hvis du vil cykle et stykke af Kattegatruten kan du hente og aflevere din cykel langs ruten, lige hvor du vil. Det lyder for godt til at være sandt, men sådan er det! Hos Levin & Nilsson kan du leje svenskfremstillede cykler af højeste kvalitet. Hos Gyllene Turer er der mulighed at booke cykelpakker.

6. Kulinariske oplevelser

At kunne smage på Halmstad på cykelturen tilfører helt klart det lille ekstra til cykelferien. Hvad med feldts socker och cykel – en cykelcafé i centrum, italiensk is hos Riccardos i Möllegård, umanerlig god kaffe på I'm Coffee og champagne på baren A Little Party i centrum? Dertil kommer velassorterede gårdbutikker med lokale, økologiske råvarer og skønne hallandske smage.

7. En forfriskende dukkert findes altid i nærheden

Mæt og tilfreds og samtidig har du fået varmen efter dagens trampen i pedalerne. Brems ned, og tag en forfriskende dukkert ved en af de smukke strandperler. Dyk ned i klitterne med en picnickurv, eller hold en velfortjent pause med sand mellem tæerne.

8. Oplev naturen med naturpas

Du vil både have vejledning, men samtidig opleve naturen på egen hånd, Perfekt, så har vi naturpasset til cyklister, som du kan købe hos Halmstad Tourist Center. Orienter dig sammen med familien og oplev naturen på egen hånd. Tilgængelig maj-oktober.

Mere natur og friluftsliv

Mere af Halmstad