55 naturreservater at opdage

Lyt

Der er næsten et naturreservat lige rundt om hvert hjørne. Du kan vandre over stok og sten, og gennem bøgeskov og krat med blåbærbuske. Bare snør skoene og kom af sted!

Hvis du vil gøre det til et årsprojekt, kan du besøge et naturreservat om ugen – og så er der alligevel nogle tilbage, når året er gået! Download vores liste med alle naturreservater, og sæt flueben ved dem, du har besøgt. Nedenfor giver vi 10 tips blandt Halmstads 55 naturreservater.

Naturreservater i nærheden af stranden

Trönninge enge er et populært udflugtsmål for fuglekikkere. Spejd efter fuglene ved deres skjulesteder og fra fugletårne. Steningekusten i Stensjöstrand og Steninge er som skabt til gåture og oplevelsesture. Her er naturen gold, men alligevel storslået. Hagöns naturreservat domineres af åben lynghede og vådenge. Den lange sandstrand indbyder til en dukkert.
Eketånga naturreservat er et kystnært område med flyvesand, hvor der vokser en blandet skov med både fyrretræer og birketræer. Her er flere vandreruter, og hvis du er heldig, kan du også få øje på en elg.

Personer kikar ut ur gömsle efter fåglar

Foto: Patrik Leonardsson

Dybe skove

Hvis du vil opleve lidt storslået norrlandsk natur i Halmstad, skal du tage en tur til Nissaström naturreservat. Her slynger Nissan sig langs et dalstrøg, der omgives af høje skråninger, løvtræer og stejle klippevægge.

Du skal besøge Spenshults naturreservat, hvis du søger efter vildtvoksende bøgeskove. Her finder du fantastisk natur af vild og uberørt karakter. Hälleberget er et andet smukt løvskovsområde lige nordøst for Oskarström. Her er masser af stejle bakker, så du kan træne benmusklerne.

Tjej ser ut över skog

Foto: Åse Ahlstrand

Med betagende udsigt

Virsehatt er et bjerg, der troner som en kuppel over Sennans dalstrøg. Her finder du gode stier og en meget betagende udsigt. Biskopstorp er et handicapvenligt naturreservat med flere vandreruter. En af turene er TG-ruten Fästampaåsen, som er cirka 250 meter lettilgængelig vej, der fører op til et udsigtspunkt med milevid udsigt mod Steninge og havet. Ud over et websted om Biskopstorp har Länsstyrelsen i Halland også udarbejdet en folder om Biskopstorps naturreservat.

Haverdal er et af Hallands ældste naturreservater. Her er det populært at bade, løbe, ride og plukke svampe. I Haverdals naturreservat finder du Lynga Sanddyna, som også kaldes Stora Sandkullen. Det er Sveriges højeste klit. Den er 36 meter høj.

Flere naturreservater

Find flere spektakulære naturreservater på Länsstyrelsens websted. Her kan du filtrere din søgning, og lede efter reservater på kortet. Eller ring til Halmstad Tourist Center, så giver vi dig tips til flere naturreservater, der er egnet til dig.

Mere natur og friluftsliv

Mere af Halmstad