- Startsida
- Dk
- Oplevelser
- Kultur og historie
- Twistens Gård
Twistens Gård
Et af Halmstads ældste og mest spændende huse er Twistens gård, på Storgatan 38. Det har blandt andet været rådhus, kro, skole, systembolag og privat bolig.
Lyt til historien i Halmstad Stories
Twistens Gård er et af stoppestederne på den historiske byvandring i Halmstad Stories. Eksternt link, åbner i nyt vindue. Her kan du gå en tur i det centrale Halmstad, når du vil, og få 19 historiske steder fortalt dig af en audioguide. Den historiske byvandring er skabt i samarbejde med foreningen Gamla Halmstad.

Foto: Halland Kunstmuseums digitale arkiv
Huset bygges
Hvælvingen i kælderen kan til dels være fra middelalderen, men størstedelen af bygning blev sandsynligvis opført efter den store stadsbrand i 1619. Det er et elegant stenhus, som tårner sig op i 1600-tallets Halmstad, hvor den øvrige bebyggelse mest er billigere bindingsværkshuse.
Johan Twist
Bygningens tidligste historie er uvis. Der er teorier om, at huset skulle have tilhørt franciskanerklosteret på Lilla Torg, men de er ikke helt bekræftede. Men det vi ved, er at den ejer, som har givet huset sit navn, flytter ind i 1660-tallet. Johan Twist er en købmand, som er indvandret fra Lübeck. Han handler meget med Holland, og i Halmstad bliver han kendt for sine aggresive forretningsmetoder. Flere gange ender det hos domstolen. Alligevel lykkes det Johan Twist at opnå borgernes tillid, og han bliver valgt til rådmand i Halmstad. I dette hus bor han frem til sin død i 1688.

Twistens gård til venstre. Fra 1860'erne, hvor Twistens gård var en skole. Foto: Halland Kunstmuseums digitale arkiv
Generalmajor Georg Bogislaus Staël von Holstein
Kig op på tårnet. I dag fungerer det som karnap, men oprindeligt blev det bygget som et trappehus. Øverst oppe ser du en vejrhane. På den står der ”SvH a:o 1731”. Den den blev anbragt der af en anden kendt ejer: Generalmajor Georg Bogislaus Staël von Holstein. Det er sandsynligvis ham, der har renoveret huset til nutidens udvendige udseende. Og det er også ham, der genopbyggede Vapnö slot efter at det var brændt. Desuden bliver han kendt for næsten at være bigamist.
Georg Bogislaus Staël von Holstein gifter sig først med Ingeborg Horn, og de havner begge i fangenskab i Rusland. Det lykkes ham at komme hjem til Sverige, men hun bliver der. Efter elleve års tavshed vil han gifte sig igen med Sofia Ridderschantz. Men dagen før brylluppet dukker Ingeborg op, og det hele må afblæses. I 40 år. For så dør Ingeborg, og den nu 77-årige Georg kan ægte den 64-årige Sofia. Efter sigende var de alle tre nære venner hele livet.
Rådhus og skole
Efter Staël von Holstein har Twistens gård flere forskellige ejere frem til 1820'erne. Der køber Halmstad by bygningen og bygger den om til rådhus. I den indre gård er der et bindingsværkshus, og der flytter Halmstads lærdomsskole ind, datidens gymnasium.
Ved århundredeskiftet er skolelever og rådmænd flyttet ud, og huset bliver kaldt Twistens gård igen. Det huser nu byens salg af alkoholiske drikkevarer. I omkring 50 år bliver forgængeren til Systembolaget liggende her. Men derefter bliver det mere dansant.

Foto: Halland Kunstmuseums digitale arkiv
Restaurang Kavaljern
I 1959 åbner restaurant Norre Kavaljeren her og bliver hurtigt et af Halmstads mest populære forlystelsessteder. Sådan bliver det ved med at være i flere generationer. I sommeren 1986 bliver Kavaljeren hjemmescene for Husbands med Niklas Strömstedt, Janne Bark, Lasse Lindbom og Nisse Nordin. Det bliver en enorm succes.
Nutid
I 2000-tallet har huset skiftevist været brugt som restaurant og forretning. At det stadig står kan vi takke brandvæsenet for. I 1983 hærgede ilden igen. Men denne gang går det betydeligt bedre end i 1600-tallet, og den uerstattelige bygning kan reddes.
Mere af Halmstad
-
Inspiration og guider
Alle steder i verden har noget, der er unikt.… -
Natur og friluftsliv
Hvor skønt. Nyd den friske luft i Halmstad.… -
Badning og livet ved kysten
Glitrende hav og farverige solnedgange. Det… -
Mad og drikke
Mad og drikke er ikke bare mad og drikke.… -
Kultur og historie
Halmstads kultur og historie er både spændende… -
Begivenheder
Teater. Koncerter. Kunstudstillinger. Sport.… -
Spa og wellness
Hallændere er dem, der lever længst i hele… -
Shopping
Shopping er en oplevelse i sig selv. Gerne… -
Sveriges golfhovedstad
Otte golfbaner af høj kvalitet inden for… -
Godt at vide
Her har vi samlet nogle praktiske værktøjer… -
Overnatning
Luksuriøst eller enkelt, slot eller hytte… -
Sport og aktiviteter
Vil du gerne ud at røre dig? Er du til tempo…