- Startsida
- Dk
- Oplevelser
- Kultur og historie
- Smukke kirker
Smukke kirker
Rundt om i Halmstad er der flere smukke kirkebygninger. Besøg kirkerne, og bliv samtidig klogere på egnens historie. Gå ikke glip af Övraby kirkeruin – Halmstads vugge.
Kirken i Snöstorp
Snöstorp Kirke (sve) er med sin spektakulære sekskantede form en unik bygning. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt Emil Langlet og opført som en sekskantet centralkirke i årene 1880–1882. Emil Langlet tog udgangspunkt i gamle romerske rundkirker, men ændrede udseendet på en sådan måde, at Snöstorps kirke i stedet fik en sekskantet form.
Med minder fra 1400-tallet
Skt. Nikolai Kirke (sve) Eksternt link, åbner i nyt vindue. er en af de få bygninger i Halmstad centrum, der overlevede den store brand i 1619. Den mureteknik, der er anvendt til kirken, vidner om, at den sandsynligvis er bygget i slutningen af 1400-tallet. Kirken er opkaldt efter de søfarendes skytshelgen og er blevet restaureret ved flere lejligheder.
Kirke fra middelalderen
Söndrum Kirke (sve) Eksternt link, åbner i nyt vindue. er en middelalderkirke. Den blev sandsynligvis opført i 1200-tallet og erstattede en tidligere trækirke. Det nuværende kubiske stentårn blev opført i 1820 efter tegninger af malermester Peter Hallberg i Halmstad.
Trækirke med mageløs havudsigt
Skt. Olofs Kapel (sve) er en gammel trækirke fra 1721 med en smuk beliggenhed ude i Tylösand. Desværre blev kapellet revet ned, men blev genopbygget og indviet i 1950. Der er gjort en stor indsats for at finde originale dele. Inde i Skt. Olofs kapel er der nogle enestående loftmalerier. Kapellet er naturskønt med en smuk udsigt ud over havet.
Kirkeruinen i det gamle Halmstad
Halmstad har ikke altid ligget dér, hvor den ligger i dag. Frem til 1300-tallet lå byen ved det område, der i dag hedder Övraby, det vil sige "den øvre by", som ligger nær bydelen Kärleken. Övraby kirkeruin (sve), som kan ses på stedet i dag, er ikke fra den første kirke, der lå på stedet. Allerede i 1000-tallet menes der at være blevet bygget en stavkirke på stedet, som skal have heddet Maria Kirke.
Mere kultur og historie
Mere af Halmstad
-
Inspiration og guider
Alle steder i verden har noget, der er unikt.… -
Natur og friluftsliv
Hvor skønt. Nyd den friske luft i Halmstad.… -
Badning og livet ved kysten
Glitrende hav og farverige solnedgange. Det… -
Mad og drikke
Mad og drikke er ikke bare mad og drikke.… -
Kultur og historie
Halmstads kultur og historie er både spændende… -
Begivenheder
Teater. Koncerter. Kunstudstillinger. Sport.… -
Spa og wellness
Hallændere er dem, der lever længst i hele… -
Shopping
Shopping er en oplevelse i sig selv. Gerne… -
Sveriges golfhovedstad
153 golfhuller i otte unikke anlæg i naturskønne… -
Godt at vide
Her har vi samlet nogle praktiske værktøjer… -
Overnatning
Luksuriøst eller enkelt, slot eller hytte… -
Sport og aktiviteter
Vil du gerne ud at røre dig? Er du til tempo…