Picnicsteder

Lyt

Kombiner kaffepausen med en forfriskende oplevelse i naturen. Uanset, om du er til en romantisk picnic for to eller en udflugt for hele familien, kan du vælge mellem mange små perler. Gå op på et bjerg eller en klippe, og nyd den skønne udsigt, eller find en plads ved en hyggelig sø. Og smager kaffen og bollen ikke lidt bedre efter en gåtur?

For tips til gåture. Kig på vores side med endagsture til fods. God tur!

Utsikt över Skallen och skogen

Foto: Patrik Leonardsson

Skallen Haverdal

Bjerget Skallens skarpe profil er en rest fra fortidens stenbrydning. Også strandlinjen er præget af sten og klipper. Oppe på toppen får du en enestående udsigt over det sydlige Kattegat. I klart vejr kan du se helt til Hallands Väderö i syd og Glommen i Nord.

Virsehatt

Virsehatt ligger i Hallands første naturreservat i en høje af 70 meter, som en kuppel over Sennans dalstrøg. Her er gode stier med dejlig udsigt og, hvis du orker det, kan du gå hele vejen til toppen, hvor du mødes af en storslået udsigt, som får din picnic til at smage ekstra godt. Her du børn med, må I ikke gå glip af skattejagten, hvor I, med et digitalt kort i jeres smartphones, kan lede efter skjulte skatte. Husk at holde udkig efter trolden!

Utsikt över Halmstad från Galgberget

Galgberget

En grøn oase, blot et stenkast fra centrum. Det hyggelig frilandsmuseum Hallandsgården og den smukke bøgeskov får historie og natur til at gå hånd i hånd. Tag en dejlig gåtur på en af de store stier, der løber på kryds og tværs i hele området. Udsigtstårnet er som taget ud af et eventyr, og det er perfekt at holde en picnic ved Landalasjön.

Spritkullen

I Grötvik ligger Halmstads hyggeligste lystbådehavn, skjult i det historiske stenbrud. Du kan tage picnickurven med en dejlig sommeraften, sætte dig på klipperne og fange det magiske lys helt ind i solnedgangen. Om efteråret og vinteren er dette det bedste sted at opleve kraftige vinde, som får bølgerne til at slå dramatisk mod land.

Utsikt över Halmstad från Galgberget

Danska Fall

Historisk sted i det naturskønne Simlångsdalen, som tiltrækker mange naturelskende bøgende. En sti 2,4 kilometer fører dig gennem spændende natur med store oplevelser, hvor højdepunktet er selveste Danska Fall, med en samlet faldhøjde på 36 meter. Slå dig ned, og hold en kaffepause ved den brusende fos, og nyd lyset, der siver gennem bøgetræernes løv.

Gårdshult

Den nordlige del af naturreservatet Gårdshult i Simlångsdalen er som at rejse tilbage i tiden, og giver en følelse af at være med i et eventyr af Astrid Lindgren. Blomstrende græsenge afbrydes af smukke gårde ved floden Assmans sagte rislen. Tag picnickurven med, og drøm dig væk blandt sommerfugle og gøgeliljer.

Eld med vy över sjö

Torvsjön / Ön

Lav mad over åben ild i et af grillområderne, og dæk op til en dejlig efterårspicnic! Her er mulighed for at sidde både på den store græsplæne eller ved lange borde med overdækning. Cirka 100 meter ned ad en skrænt ligger Torvsjön, som er god at bade i. Får du lyst til en gåtur, er der stier rundt om søen og op i skoven.

Jansa Brygga

En kort gåtur fra Stenhuggeriet, langs Prins Bertils Stig, ligger Jansa Brygga, Halmstads længste bro. For enden af broen er der flere bænke, hvor man kan sidde og nyde havet og solen med en kaffekop i hånden. Hvis du er rigtig heldig, ser du måske en sæl. Ikke langt derfra ligger også den dejlige og familievenlige legeplads Tallvik.

Kulle med träd på med rapsblomning framför

Foto: Patrik Leonardsson

Ivars Kulle

Når de gyldengule rapsmarker rundt om Ivars Kulle blomstrer, fremkaldes en næsten magisk stemning. Den næsten 7 meter høje bakke er en gravhøj fra bronzealderen, og ligger på den østlige side af den nordlige udkørsel ved vej 26. Fra toppen af bakken skaber udsigten et landskabsmaleri, som du sent glemmer. Gå ind i skyggen under træerne, og dæk op med kaffe og sandwich.

Mere mad og drikke

Mere af Halmstad