Caféer på landet

Lyt

Tag en tur på landet, og nyd en god fika. Halmstad ligger nemlig tættere på landet, end du forestiller dig. Blandt bølgende marker, tæt på imponerende natur, hav eller i de små byer finder du mange caféperler, som du helt sikkert gerne vil bruge tid på. Og vender tilbage til – igen og igen.

Café tæt ved havet

Söderpiren ligger på Västra strand i Halmstad, lige ved lystbådehavnen. Her kan du nyde en frisklavet frokost eller en kop kaffe i et dejligt havmiljø. Slap af på den udendørs terrasse på solrige dage, eller søg ly bag ruderne, og nyd havets vilde spil en blæsende efterårsdag. Udsigten over Laholmsbukten giver det lille ekstra krydderi. Og der er også plads til din bedste ven på denne hundevenlige café.

Vil du nyde en fika ved havet og på første parket? Så skal du tage hen på Göstas Café & Restaurang i Steninge. Caféen har en vidunderlig og betagende beliggenhed. Her er ikke kun fika i centrum. Du kan også bade ved stensprængte strandhaver og ved Steningekusten naturreservat lige ved siden af. Er det ikke sådan, at kaffen smager særligt godt til lyden af bølgerne, som slår mod stranden?

Ikke langt fra Göstas finder du Steninge Kuststation med den dejlige sommercafé med hjemmebagte godbidder. Her er nydelse for både maven og øjnene. Med idyllisk havudsigt kan du også nyde pandekager fra pandekagebageriet, grød i verdensklasse fra den dobbelte verdensmester i grødkogning eller smage noget lækkert i kyststationens Bikebar. Steninge Kuststations madlavning bygger på omtanke for naturen, lokale og lokalt producerede produkter og vegetariske retter. Husk at bestille en middag og smag retter med hallandsk grønkål eller hvorfor ikke tang og alger? Du kan også overnatte på Steninge Kuststation.

Centralt men landligt

Hallandsgården er en ægte perle. Under de gamle birketræer kan du nyde en fantastisk udsigt over Halmstad. Her har man serveret vafler med syltetøj og fløde i over 90 år. Caféen hedder nu Ekoteket, og har meget mere end vafler på menuen. Alt er økologisk og primært lokalt produceret. Caféen er åben om sommeren. Husk at udnytte muligheden for at se det fantastiske friluftsmuseum. Og lad børnene slå sig løs på den dejlige legeplads.

Vi har samlet flere caféer i det centrale Halmstad i en separat guide.

Tag en fika på marker, enge og i skove

Du kan fika kongeligt året rundt på Wapnö Slot. Enten inde i et smukt slotsmiljø eller ude i den naturskønne slotspark. I udvalgte weekender kan du også nyde deres Afternoon Tea. Så dækkes der op til en stor buffet med lokale specialiteter, og alt hvad dertil hører. Wapnö har udviklet deres eget økologiske og unikke kredsløb på gården, som du er velkommen til at udforske. Der findes ikke noget lignende i hele Sverige.

Midt i den lille, kønne by Harplinge finder du Börjes Konditori i et hus fra 1950'erne. Her kan du tage en rigtig fika på stedet eller købe brød til at tage med i picnickurven. Vidste du at Börjes i 1980'erne faktisk var stamsted for Gyllene Tider, når de øvede sig? Ikke? Så ved du det nu.

Ved Möllegårds eventyragtige naturreservat finder du World of Riccardo. Der er her, at Riccardo Boggian laver sin fantastiske is med smagsvarianter efter sæson. En tidligere en ko- og hestestald, som nu er lavet om til en charmerende café i norditaliensk stil. Slap af fra hverdagen, og nyd lette retter og en is, toppet med en kop italiensk førsteklasses kaffe.

Särdals Kvarn fra 1890 er en af Nordens største møller. I dag drejer historiens vingesus ikke længere rundt. I stedet kan du tage en fika i den landlige og hyggelige sommercafé. Slå dig ned i den frodige have eller i den nænsomt renoverede staldbygning. Nyd dejligt bagværk, sandwicher og lette frokostretter. Her bruges gerne hallandske råvarer.

Lige uden for Halmstad ligger Heagårds Skafferi – en rigtig oase. Her kan du spise godt, få kaffe og kage, hygge dig, shoppe eller bare være i nuet. I den store bygning fra 1600-tallet finder du restaurant, bageri, café og delikatessebutik. Tag en fika i den smukke park, og nyd den afslappede og indbydende atmosfære.

Caféperler i syd

Ti minutter fra det centrale Halmstad finder du den charmerende Lindas Ekocafé. Det er beliggende midt i det hallandske landskab i et dejligt landmiljø. Nærmere bestemt i den tidligere stald på Röinge Kronogård. Den populære Patriks Prylar ligger ved siden af. Her kan du slappe af et øjeblik med en lokalt produceret og hjemmelavet fika i den personligt indrettede café.

Når du kommer frem til Lilla Böslid kører du gennem en lang allé. Og der ligger Ebbas Café & Catering. Den landlige atmosfære gennemsyrer caféen og omgivelserne. Hvorfor ikke teste nye varianter af den klassiske vaffel? En chokoladevaffel med vaniljeis og skivet banan falder altid i god jord.

Nyd kaffe, vafler, hjemmebag og sandwich i den ægte Sörgårdsidyl Karlslunds Café. Denne lille oase drives af tre søstre. Den skønne have giver en fredelig afslapning og en fornemmelse af, at tiden er gået i stå. Der er også servering inde i mangårdsbygningen fra 1876. Kombiner gerne med en udflugt til Olofstorp djur & trädgård, som ligger i gåafstand fra Karlslunds Café.

Mere mad og drikke

Mere af Halmstad